9. nov. 2006

Pris per læser

Ved du hvad du betaler per kandidat der læser dine jobannoncer? Har du nogensiden regnet på hvad prisen er per læser og sammenlignet de enkelte søgemaskiner baseret på disse tal?

Tilbage i dot com dagene hvor tingene gik højt og alle job databaserne kunne gå på vandet, anvendte de disse tal overfor kunderne, den gang var disse tal nogen man anvendte i branchen.

I dag er fokus ændret, det handler om antallet af kandidater eller "relevante" jobsøgere, problemet med denne model er bare, at kandidaterne måske ser det samme job 2 eller 3 forskellige steder og når de så i deres ansøgning skal referere til hvor de så jobannoncen så kan de ikke huske hvor, og enten gætter de, eller også henviser de til den rekrutterende virksomheds hjemmeside for på den måde at stille sig selv i et favorabelt lys.

Hold fokus på det der kan sætte 2 streger under!
Hvis ikke du som annoncør holder fast i at anvende et sammenligningsgrundlag som man også kender der fra andre mediebrancher, så mister du muligheden for at kunne vurdere de enkelte jobdatabaser. Hvis ikke du beregner pris per læser mister du en hver chance for at kunne sammenligne, det handler om rækkevidde og volumen, ikke en skid andet.